UNILogin
 
 
 • Indhold

1933-1942

 

 

Oplevet af: Broch Nielsen

Mit barnebarn Jakob spurgte mig for nogle år siden, hvordan jeg oplevede krigen som dreng. Han kendte godt det historiske, men hvordan var det at være i konfirmationsalderen i 1939 og opleve hverdagen blive ændret? Så jeg besluttede mig for at berette om den første krigstid. Som baggrund for beretningen, vil jeg fortælle om tiden fra 1933, hvor jeg var 7år, til sommeren 1939, hvor jeg blev 13 år. Derefter om hvordan krigen kom til Esbjerg 4. september 1939, og om den 9. april 1940, hvor tyskerne besatte Danmark. Sidste del af historien er indtryk fra de første besættelsesår, indtil jeg blev færdig med skolen i 42.

Det jeg først husker om krig begynder i 1933. Der var jo ingen tv, kun én nyhedsudsendelse om dagen i radioen, og ellers fik vi nyhederne fra avisen. Jeg lærte hurtigt at læse og lå hver dag på gulvet og stavede mig igennem Politiken. Det gjorde et stort indtryk på mig, da min far i 33 sagde: "Nu skal jeg snart i krig, for Hitler overtager magten i Tyskland." - Jeg var bange, når jeg hørte Hitler i radioen. Og de forskellige krige i disse år påvirkede mig. Måske fordi vi ikke havde det tv, som i dag gør os immune over for alle de krigsrædsler, som vi dagligt fodres med.

Der var først krigen i Abbessinien (Etiopien), hvor Italiens modstykke til Hitler (Mussolini) erobrede landet. Så kom den spanske borgerkrig i 1936, hvor general Franco blev hjulpet af Hitler og Mussolini med fly, bomber, kanoner og rædsel. Vi kunne se billeder af alt det forfærdelige i de lokale avisers udstillingsvinduer i Kongensgade.

Vi kom en del hos min mors moster, og der dukkede hele tiden tyskere, østrigere og tjekker op. De boede der et stykke tid og forsvandt så igen. Senere fandt jeg ud af, at det var mennesker, der var på flugt fra Hitlertyskland. Efter et ophold i Danmark fortsatte de videre til Sverige eller USA.

Hitler udvidede det tyske rige ved at overtage Sudeterland i Tjekkoslovakiet, Elsass Lothringen mod Frankrig, derefter Østrig og truede nu Polen. Uden de helt store protester fra det øvrige Europa. England og Frankrig lovede dog Polen hjælp.

England prøvede et par gange at forhandle med Hitler. Jeg husker, hvor glad jeg blev, da den engelske premierminister Chamberlain, efter en forhandling i Munchen i 1938, erklærede: ”Ingen krig i vor tid.” Men Hitler troede ikke, at englænderne ville komme Polen til hjælp, og 1. september 1939 sendte han tropper ind i Polen. Han tog fejl. England og Frankrig erklærede Tyskland krig, selvom de ikke var forberedte. Jo, den urolige tid prægede min barndom, som også var påvirket af, at min mor nærmest var krigerisk fredskvinde, ikke engang en knaldperlepistol måtte jeg have, da jeg var lille, så jeg havde gemt en nede i kælderen. Den så jeg så på med dårlig samvittighed.

DA KRIGEN KOM TIL ESBJERG!
Den store krig begyndte d. 1. september, men der var fred i Danmark. Den 4. blev min mor 40 år, og hun havde ”damekaffe”, som det hed dengang. Det var ikke noget for mig, så jeg tog min cykel og kørte en tur på havnen. Det var sidst på eftermiddagen. Ude i trafikhavnen lå et lille dansk orlogsskib, “Beskytteren”. Det lå der vist nærmest for at skræmme tyske fly bort. De fløj sommetider op og ned langs kysten. Men det var nu en lidt latterlig tanke, at det skib kunne skræmme nogen.

Jeg stoppede op for at kikke på skibet. Jeg tror, at klokken var 17, der var ekstraudsendelse i radioen. Man kunne høre den fra en højtaler hængt op i masten.

Pludselig lød der høje brag inde fra byen, og jeg så røgskyer derinde. En flyvemaskine drønede lavt hen over skibet. Jeg har altid været interesseret i fly, så jeg var sikker på, at det var en engelsk Blenheimbomber. Jeg så også RAF-ringene under vingerne.

Jeg steg på cyklen, vist mere nysgerrig end bange, og cyklede ad Gl. Færgevej mod Rundkørslen. Der kom en mængde mennesker løbende imod mig, mens de råbte :”Den kommer igen”. Jeg fortsatte, indtil jeg kom til Rundkørslen og ville hen af Frodesgade. Men den var spærret af en stor mængde murbrokker, og der var et gabende hul i husrækken. DER MANGLEDE ET HUS. Med hjertet oppe i halsen cyklede jeg hjem og fortalte min mor, hvad jeg havde set og oplevet, men hun sagde: ”Danmark er ikke i krig, det må være en gaseksplosion.”

Men det var rigtig nok med det fly.

Om aftenen var vi på besøg hos en familie, der boede i nærheden af Frodesgade. Der var stadig oprydning i gang. Ingen troede på, at det kunne være en engelsk maskine.

Der var kastet 4 bomber. To på havnen, en i Sjællandsgade og så den i Frodesgade. Den eneste der forårsagede skade på mennesker. Om der var sårede, husker jeg ikke, men en kvinde blev dræbt, og hun blev således blandt de første af de millioner af mennesker, der blev dræbt under krigen. Mange flygtede fra byen, heriblandt nogle af byens læger - til stor forargelse i dagene derpå. Også nogle i min familie pakkede sammen og drog bort.

Undersøgelser viste, at det var engelske bomber, og England betalte erstatning. Engelske fly var blevet sendt ud for at bombe byer langs den tyske nordsøkyst, men de engelske piloter var uerfarne, bange og dårlige navigatører. Så da bombeflyets pilot så en by, skyndte han sig at smide bomberne og stikke halen mellem benene hjem til England.

Det var min første krigsoplevelse, og tiden derefter blev der malet store danske flag på mange tage, og der blev opstillet antiluftskyts ude ved Strandvejen, omtrent hvor Fiskerimuseet nu ligger. Der var stadig en del overflyvninger af såvel engelske som tyske fly, og der blev skudt varselsskud.

DEN 9. APRIL 1940
Den 8. april om aftenen var der arrangeret en fest for de danske luftværnssoldater på Grundtvigshus i nærheden af mit hjem, men der kom ingen. Der var pludselig alarmtilstand, så de måtte ikke forlade lejren. Jeg hjalp med at bringe lagkager mm. ud til dem. Men det var nu lidt mærkeligt med den alarm!
Næste morgen vågnede jeg på mit værelse på 3. sal ved, at en mængde tyske fly fløj rundt over byen Det var mest JU 52'ere, så det var nok for at skræmme, men der var også ME 109'ere , og de landede senere på den gamle flyveplads. Der blev skudt med skarpt fra luftværnsbatteriet , og jeg mente bestemt, at et fly blev ramt. Det forsvandt ud over Skallingen med sort røg efter sig. Men det var måske en ønsketanke. Kanonerne fik dansk ordre til at flytte, og så var det bal forbi.

Der blev nedkastet flyveblade med dårlig dansk tekst. Senere blev der opsat plakater fra regering og konge. Der stod, at vi skulle forholde os roligt, og det gjorde vi, jeg tror slet ikke, at vi helt fattede hvad der skete. Mor sendte mig til bageren efter rundstykker, og min søster fik lov til at tage korte strømper på. Senere på dagen spurgte mor ”Hvem har dog givet dig lov til at tage de strømper på?

I løbet af dagen kom der tyske krigsskibe i havnen, et pansertog på banegården