UNILogin
 
 
 • Indhold

Befrielsen

 

 

Jeg er født i 1936. Københavnerbørn blev op til maj måned evakueret fra byen, da der forventedes et angreb på byen. Jeg hørte til et af disse børn, og skulle den 5. maj 1945 rejse til mit opholdssted på Sjælland, hvor jeg skulle være i tre måneder. Jeg husker megen postyr og en masse glade mennesker, uden det nok rigtigt gik op for mig, hvad der skete. Men uder alle omstændigheder skulle jeg i seng, da jeg skulle tidligt op.

Jeg blev afhentet på stationen af min feriefar med hestevogn. Jeg skulle gå i skole dernede, hvilket var tre gange ugentlig. Mandag, onsdag, fredag for de store, og de andre dage for de små. Vi gik til skole, ca. 3 km. Men jeg kan huske, jeg var meget stolt, for der var jeg den dygtigste, men jeg var jo også vant til at gå i skole hver dag.

Jeg husker ikke årstallet, men det var, da Shellhuset blev bombet. Jeg boede hos min mormor og morfar, og jeg husker de store maskiner, der kom ned over hustagene. Min mormor var i Lottekorpset, så hun blev kaldt på arbejde, så min mormor og jeg skulle over gaden for at komme i beskyttelsesrum.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund