UNILogin
 
 
 • Indhold

Bomber og skudsalver i skoletimen

 

 

Oplevet af: Henning Isaksson

I slutningen af krigen var skolegangen ofte præget af krigslignende begivenheder. Det skete tit, at sirenerne lød, og vi skulle ned i skolens beskyttelsesrum. Der sad vi så på gulvet i kælderen i lange rækker langs væggene. Der var en mærkelig stemning - vi forstod ikke helt alvoren. Det var endda helt rart sommetider at slippe for en time med en af de strenge lærere. Sommetider sad vi der i flere timer og fik serveret noget mad.

Jeg var 12 år i foråret 1945 og boede sammen med mine forældre på Amager. Der var tyske soldater overalt på gaderne, og vi hadede dem.

En sommerdag jeg skulle gå hjem fra skolen, og himlen var klar og blå, så vi nogle sjove, små hvide skyer, der dukkede op rundt omkring på himlen med et lille brag. Vi stillede os op og studerede det mærkelige syn - det var kanonkugler, der skulle ramme et fly. Kort efter kom en lærer farende og gennede os ned i kælderen. For det var jo farligt! Tænk på granatsplinterne, der regnede ned omkring os. Vi prøvede senere at finde nogle af granatsplinterne, som var meget interessante for os børn.

Jeg husker også meget tydeligt en mørk eftermiddag, hvor vi sad 3-4 klasser i en stor gymnastiksal og blev undervist samtidig i forskellige fag. Det var en fremmed skole, fordi vores egen skole var taget af tyskerne og blev brugt til flygtningelejr for tyske og polske familier, der var flygtet fra deres land, hvor krigen rasede. Vi havde timer om eftermiddagen, fordi skolen blev brugt til børn fra flere forskellige skoler, så derfor havde vi skiftehold.

Vores lærer forklarede, hvad det betød, at en vinkel var større end en anden: "Husk benenes længde er uden betydning!" Han tegnede på tavlen, som ikke sad på væggen som normalt, men var en fritstående model på hjul. Det var svært at koncentrere sig om vinklernes benlængde, dels var der et par andre klasser lige ved siden af, hvor der foregik noget helt andet, og dels lød der hele tiden nogle rungende brag og skudsalver. Og medens mørket sænkede sig, blev stemningen mere og mere skummel. Jeg husker ikke hvordan jeg kom hjem, men der skete ikke noget på vejen.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund