UNILogin
 
 
 • Indhold

Hverdagen i Aalborg

 

 

Oplevet af: Gerda Halling

Jeg boede i Aalborg under hele besættelsen - var 13 år, da vi blev besat af tyskerne, og vi boede dengang i udkanten af forstaden Hasseris - og overværede derfra, at flyvepladsen i Lindholm blev bombet. Min Far var repræsentant i et jernfirma og fik i begyndelsen af krigen lov til at køre rundt til sine kunder med gasgenerator monteret på bagsmækken, men da det også blev forbudt, blev huset solgt, og vi flyttede ind til byen for at være i nærheden af tog og busser. Aalborg var en meget urolig by med mange sammenstød med tyskerne, så om foråret flyttede vi til Sebbersund ved Nibe, hvor vi havde et lille sommerhus, og blev der til langt hen på efteråret - og så måtte vi tage toget til skole i Aalborg - det var Hvalpsund-Peter, der bestod af een stor kupe med en kakkelovn midt i, som passagererne kunne fyre i - og når vi ankom til stationen, skulle vi vise passerseddel - og ind imellem stak vi soldaten, der stod vagt, vores skoleskema - bare der var trykt noget, var det nok.

Vore bedsteforældre boede i Herning, og vi besøgte dem så tit, det kunne lade sig gøre med tog, som af og til var en risikabel affære, for der var tit sabotage og store forsinkelser - jeg husker bedst alle de timer, vi tilbragte på Langaa banegård – Langaa var et knudepunkt for togtrafikken, og det var selvfølgelig svært at få koordineret de forskellige linier - det var et trist lokale at sidde i og altid med frygten for, at det skulle blive saboteret eller bombet.

Der var efterhånden mangel på alt, så når jeg cyklede rundt i byen og så en lang kø, stillede jeg op og kom hjem med de mest forskellige ting som sæbe, tændstikker, toiletpapir og merceriserede strømper - alt kunne bruges - og fra den tid og de erfaringer, man høstede dengang, stammer nok min generations tendens til at samle og gemme, for tænk! hvis man nu kunne få brug derfor.

Der skulle spares på alt - elektricitet var rationeret, så vi sad omkring en 4o-watt-lampe om aftenen - og om vinteren gik vi børn meget tidligt i seng - der var jo intet fjernsyn, og radioen var kontrolleret af tyskerne. En nat blev vi vækket brat, da en fabrik, som lå lige overfor, hvor vi boede, blev sprængt i luften - den blev schalburgteret, da ejeren nægtede at arbejde for tyskerne - alle vinduerne blev blæst ud, og vi måtte sætte plader op, indtil vi kunne få nye vinduer i, også glas var rationeret.

Jeg blev nærmest forvist fra køkkenet, for alle madvarer var så dyrebare, at Mor ikke ville risikere, at jeg kom til ødelægge nogen af dem - jeg ville da gerne have lært madlavning, så da jeg blev gift et par år efter krigen, måtte jeg begynde helt forfra med en kogebog og gode råd fra min Mor.

Netop i de år, hvor vi var besat af tyskerne, var jeg teenager, men der var jo spærretid og udgangsforbud, så det var meget begrænset, hvad vi kunne more os med – en biograftur om eftermiddagen - en sammenkomst hos klassekammeraterne om eftermiddagen, men ingen baller eller gilder om aftenen, så jeg syntes, at tyskerne ødelagde mine ungdomsår! - til gengæld fik jeg læst og lært, så jeg fik en pæn studentereksamen.

Jeg blev student i de glade befrielsesdage - var til skriftlig eksamen i dansk stil dagen efter befrielsen - og vi blev noget distraheret ved lyden af de glade råb udefra, men også af skud fra desperate tyskere. Vore gamle klassekammerater dukkede også op - de var medlemmer af "Churchill-klubben" og havde været fængslet og interneret under krigen, men var blevet så meget undervist, at de kunne deltage i eksamen med et reduceret pensum - også vi andre slap med et mundtligt fag mindre.

De sidste dage inden befrielsen havde min Far givet os en skitse over en flugtvej ud af byen, for ingen vidste jo, om tyskerne ville ødelægge byen, som de havde gjort andre steder, og eventuelt spærre alle udfaldsveje, men heldigvis gik alt nogenlunde fredeligt.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 19/2 2008. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund