• Indhold

Ballade i Odense

 

 

Oplevet af: Erhardt O. Peitzsch

Indsendt af: Niels O. Peitzsch

Den faktiske modstandskamp begyndte i realiteten den 1. august 1943 i Odense. Der var kommet et kontingent unge tyske soldater tilbage fra Norge. I sommertiden var det almindeligt at der var koncert i Kongens Have ikke langt fra hvor jeg boede.

Den 1. august der var en lun sommeraften, sad jeg hjemme og læste i en bog, da Kurt kom og fortalte at vi skulle over i Kongens Have, da der var optræk til ballade. Nogle danske soldater var kommet op at skændes med de tyske soldater og der var blevet håndgemæng. To betjente kom på en Nimbus motorcykel med sidevogn. De sprang af og trak stavene. Gemænget fortsatte oppe i byen og ved Fiskatorvet smed en tysker en af sine håndgranater (de tyske var med håndtag) mod en dansk soldat, som imidlertid var hurtig og greb den og kylede den tilbage. Andre danske soldater trak deres bajonetter. Udenfor vores hus blev en tysk soldat fanget og stillet opad muren og truet med en bajonet i maven. Han rystede som at espeløv men fik lov at løbe. Vi var nogle stykker som fik fat i nogle stumper tyk slange som vi fyldte med sand og brugte som knipler. Således begyndte det.

I de følgende dage patruljerede tyske lastvogne fyldt med tyske soldater bevæbnede med geværer gaderne, og der blev udgangsforbud som vi imidlertid ikke tog notits af. Vi sprang ind i haver og porte når tyskerne kom.

En eftermiddag var vi kommet ud i Skibhuskvarteret. Her var der en bakke og ved foden af denne var en lastvogn fyldt med bevæbnede tyske soldater gået i stå. De prøvede med et håndsving at få lastvognen igang. Men det lykkedes ikke lige med det samme. På fortorvene havde der samlet sig en del civile Odenseanere som i kor råbte "Schweinehunde" ned til tyskerne. Tyskerne blev mere og mere irriteret og derfor skød ned gennem gaden, dog uden at ramme, da folk foer ind i opgangene når de begyndte at skyde.

Behandlingen af de såkaldte danske feltmadraspiger lå udenfor vores værdighed, det lod vi pøbelen om. Det kunne jo f.eks. være at en af disse piger spionerede mod tyskerne for modstandsbevægelsen.

Efterhånden blev der så meget ballade, at alle foretagender og fabrikker gik i strejke og truede med ikke at gå i arbejde igen førend tyskerne var trukket tilbage til kasernen. Alle forretninger lukkede på samme tid, mens danskerne gik ad bagdøren og købte hvad de havde brug for, var der ingen adgang for nogen tyskere.

Til sidst endte det med at tyskerne blev trukket tilbage til kasernen.

Under denne periode kom der imidlertid en tysk officer med toget, ganske uvidende om hvad der foregik. Næppe var han stået af toget før end han følte sig truet af en større menneskemængde. Han flygtede igennem Kongens Have med mængden efter sig, trak sin pistol og begyndte at skyde og ramte en mindre dreng i benet. Da han nåede op til Vestergade var magasinet i pistolen tømt og mængden var resolut over ham. De hev støvlerne af ham og slog ham ihjel med støvlerne. Byen Odense blev for denne dåd idømt en bøde på ½ million kroner, der iøvrigt aldrig blev betalt, "da krigen jo på et eller andet tidspunkt alligevel sluttede". Hvad der undrede éen var, at tyskerne var så large. De må have elsket paradiset Danmark umådeligt. I andre lande tog man hele byer og udslettede for en sådan dåd.

For at holde orden blev alt politi udkommanderet og politi fra Åbenrå og andre byer kom til byen for at hjælpe.

Et langt demonstrationstog gik gennem gaderne og også forbi Østre Stationsvej, hvor vi boede. Foran blev en lille pige, med rødhvide nelliker i den ene hånd, båret på skuldrene af den første række. Jeg hentede mit dannebrogsflag og det vandrede over hovederne på hele demonstrationstoget op til den lille pige, som fik det i den anden hånd. Ved krydset Nørregade/Vindegade var en politibil stillet på tværs og et talstærkt politi stod parat med at spærre vejen ad Vindegade. Der blev spurgt "om de ville rykke frem", men de rystede på hovederne. Desværre var der éen der kylede en møtrik i hovedet på en af betjentene, og så løb de frem med deres knipler. Jeg nåede lykkeligvis ind i en port og undgik på den måde knippelsuppen. Da alt politi var væk fra den store politivogn, som de var transporteret i, med undtagelse af chaufføren, blev denne hevet ud af vognen og denne kæmpekolos af en vogn væltet om på siden.

I løbet af denne august måned blev det mere og mere hedt mellem den tyske besættelsesmagt og danskerne og det kulminerede med at tyskerne, den 28. august 1943, angreb det danske militær i deres kaserner. Imens sænkede den danske marine de krigsskibe der endnu var i havn, men et enkelt nåede dog at stikke af til Sverige. Den 19. september blev politiet taget og ved den lejlighed også min far, som blev beskyldt for at have spyttet en tysk soldat i hovedet. Han blev bragt til Jernbanegades skole, hvor de folk af politiet som det ikke var lykkedes at gå under jorden, også sad og de fik nogle gode slag kort sammen. Min far gik fri fordi han bildte dem ind at han havde røget pibe, og da der sad noget tobak på læben som han havde spyttet ud, kom han til at ramme den tyske soldat. Politifolkene derimod blev sendt til Frøslevlejren i Sønderjylland og derfra til koncentrationslejren i Neuengamme.

I stedet for politiet blev der nu dannet lokale vagtværn som tog sig af den lokale orden.

Der blev nu mere og mere ballede med danske overløbere; Hippofolk og Shalburgfolk som brændte huse af og sprang Odins-tårnet i luften, samt stikkere som blev likvideret af modstandsbevægelsen.

Efterhånden som tiden gik, blev de allieredes bombninger af de tyske byer intensiveret betydeligt. I mit lille loftskammer kunne jeg høre en hel times brummen af allieredes maskiner, som fløj over Odense og drejede sydpå ned over Sydfyn og mod de tyske byer.

En af maskinerne havde en eller anden fejl og smed sine bomber i Ålykkeskoven med en grim hylelyd, så man ikke vidste hvor de ville ramme, så vi smed os ned på fortorvet.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 05/01 2010 10:21:37. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund