• Indhold

En drengs mareridt 1945

 

 

Oplevet af: Ib Gerhard Sørensen

En øresønderrivende brag og derefter en knasen og braget af splintret træ samt klirren af glas alle steder fra, var det der blæste mig ud af sengen en tirsdag morgen d.2.Januar 1945 i det ellers så fredelige Charlottenlund i Gentofte Kommune. Jeg var da kun en knægt på 9 år der her fik sit største chock og mareridt i livet jeg aldrig glemmer. Mine forældre, søster og jeg boede dengang som nabo til den kendte radiofabrik "Torotor" på Kollegievej 6 i Charlottenlund som dengang var blevet besat af tyskerne.

Jeg skreg som "en stukket gris" og blev ved med at skrige. Min seng var fyldt med glasskår,mit garderobeskab på mit værelse som lå på første sal i Kollegiehaven Charlottenlund (hvor vi boede), var gennemboret af glasskår. Mine forældre havde ligeledes soveværelse på første sal, samt min storesøster der havde sit værelse ved siden af mit. - Mine forældre løb ud af soveværelse for at komme os børn til undsætning inden det måske næste brag kom (hvad det dog ikke gjorte) for vi var alle sammen klar over det måtte være "Torotor" der var sprunget i luften. - Min far løb ud af soveværelse mod gangen til værelserne og idet han kommer ud falder der en firkantet ramme med råglas ned over hans hoved fra loftsrummet ovenfor. - Far fik med besvær krænget glasrammen af hovedet der gav ham en del skrammer. Da han nåede ind til mig hyldede jeg naturligvis stadig af det store chock jeg fik.

Min mor løb ind til min storesøster på hendes værelse ved siden af mit for at komme hende til undsætning, men dørrammen var trykket skæv og hun måtte sparke den op. -Da hun nåede hen til sengen lå der foruden skår, en lampe i min søsters seng. Ikke en lyd kom derfra. Min mor skreg på hende og flåede dynen af uden min søster var i sengen... De havde helt glem hun sov hos en veninde den nat i København.

Herefter sprang vi ned af den glasoversåede trappe til stuen og ned til beskyttelse i kældren. - Chokket var langsom ved at fortage sig hos mig trods jeg rystede en del af angst. - Herefter hørte vi en masse råben og skrigen på tysk og hunde der glammede, lige uden for vores havelåge og måske i haven samt på legepladsen udenfor denne. Det var tyskerne der var "på jagt" efter sabotørerne.

Der blev dræbt 2 mennesker under denne begivenhed. En brandmand blev skudt samt en tysk soldat der stod vagt i tårnet på Torotor. - Jeg fik senere at vide at den tyske soldat i tårnet skulle være blevet anråbt af sabotørerne om at løbe ned og advarer hans soldaterkammerater om fabrikken sprang i luften om nogle minutter. Han nåede det aldrig! -For mig som knægt lød det nu lidt mere spændende efter det værste chock havde fortaget sig. Tyskerne lå dag og nat og gravede ved hjælp af stærke projektører for at lede efter deres kammerat der lå begravet under murbrokkerne. - Jeg sad oppe på mit værelse i mørket på første sal og kiggede ud gennem en sprække i mørklægningsgardinerne for at følge dette menageri af soldater, lys råben og skrigen på tysk. Til sidst fandt de den tyske soldat. En masse tyske lastbiler rullede op foran hovedindgangen til Torotor et par dage efter, hvor de hundredevis af tyske soldater herefter blev kørt bort - Jeg husker folk åbenlyst klappede i hænderne da bilerne kørte væk.

Herefter kom der et kæmpe oprydningsarbejde i det meste af Gentofte kommune, hvor det flød med glasskår alle vegne fra smadrede vinduer i huse og lejligheder beliggende i kommunen! - En glarmester (Guhle tror jeg det var)? var en travl mand i den tid og har sikkert tjent en formue på at sætte nye vinduer og rammer i huse og lejligheder. - Jeg husker også masser af mennesker der gik i dyngerne af murbrokker og glasskår og samlede radiodele op af brokkerne, især drejekondensatorer, som var et vigtigt produkt i fabrikkens produktion.

-Jeg fik et par dage fri fra skole for at komme over chokket. Jeg gik på Grønnevænge Skole i Charlottenlund. - Jeg husker ikke datoen og året, men det må havde været i 1945 inden befrielsen at vi unger ankom til vores skole om morgenen uden at måtte komme ind (herligt). Nå men skolen var nu blevet besat af tyskerne til tyske flygtninge... Vores skoleinspektør og en bevæbnet tysk soldat stod uden for indgangen til skolen og holdt os tilbage. Skoleinspektør Hr.Skude fortalte os elever og forældre at skolen var blevet besat af tyskerne og vi skulle tage hjem igen, indtil vi fik brev om det videre forløb....Ca. 1-2 mdr. efter kom der brev med oplysning om vi skulle møde på Skovshoved Skole om eftermiddagen kl. 14.00 og så gå der resten af krigen ud (ca.3-4 timer om dagen.) Det var ikke så spændende for mig at skulle cykle ca.5 km hver dag i mørke sne og slud, især efter skoletid, men sådan var det jo dengang. Da krigen sluttede d.5 Maj 1945 blev vi senere overført til vores gamle skole i Charlottenlund. - Der var et rod og svineri, med skåret tavler og pulte, ødelagte værktøjer i sløjdsale mv. - Hver klasse fik sin opgave med at rydde op efter flygtningene og jeg og min klasse fik sløjdsalen, hvor alt så meget medtaget ud.

PS: I forbindelse med besættelsen af Torotor glemte jeg at fortælle: vores legeplads bag vores have i kollegiehaven, var adskilt med pigtrådshegn ind til fabrikken, hvor de unge tyske soldater gik og spillede fodbold m.v. - De var meget glade for os børn, smilte og dryssede blommer ned til os over hegnet. - De savnede vel også deres børn derhjemme i Tyskland!

- Det var lidt af mit "mareridt" under krigen, som jeg håber de unge i dag aldrig skal opleve i Danmark mere.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 
Revision: 08/01 2010 10:51:45. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund