• Indhold

Jeg gjorde honnør for Montgomery

 

 

Oplevet af: Ib Gerhard Sørensen

Krigen er slut. Den 4. Maj 1945 kom budskabet fra BBC i London, som lød således: Her er London - Her er London: I dette øjeblik meddeles det fra Montgomery, at de tyske tropper i Holland, Nord-Tyskland og Danmark har overgivet sig.

I mine tidligere artikler har jeg beskrevet hvorledes det var at være barn ved krigens slutning og glæden i de danske hjem da de hørte budskabet, hvorfor denne artikel skal omhandle mine oplevelser kort tid efter befrielsen, som 10-årig knægt.

Meget var stadig rationeret og rationeringsmærker blev stadig brugt til køb af kaffe, sukker, smør, mel og meget andet. Slik var en mangelvare, så det var ikke noget vi børn var forvænt med. Som erstatning lavede mor karamelstænger med havregryn, ganske dejligt syntes vi! En dag kom far hjem med en lille pakke i pergamentpapir til os unger. Vi var spændte, medens far seriøst pakkede ”guldet ud”. - Det var en stor klump hård Engelsk lakrids, som man ikke havde kunnet få i årevis. Far slog klumpen i stykker med en hammer og vi børn fik et lille stykke hver, hvorefter resten blev rationeret indtil videre. Uhm…

Nogen tid efter kom han sørme hjem med en plade ”Pernille” chokolade, så vidt jeg erindre. - Det var kræs og en hel stor sjældenhed på dette tidspunkt! Også dette ”værdifulde” stykke, blev omhyggeligt skåret ud i små stykker som vi fik et stykke af hver dag og nej hvor det smagte…

Det begyndte så småt at blive lidt bedre tider - varer fra udlandet blev indført og efterhånden kunne man få noget mere men ikke alt! - Mine forældre tog ofte med færgen til Helsingborg fra Helsingør, for derovre at købe cacao, chokolade, kaffe og nødder m.m. - Det var begrænset hvor meget man måtte indføre el. udføre af landet, så jeg tror der blev smuglet en hel del i inderforet i frakker bukser, samt sko m.m.

Så indtrådte der en stor begivenhed som sagde spar to til alt i den tid: Krigsherren Montgomery ville ankomme til Danmark den 12. Maj 1945.

De Engelske krigsskibe lå linet op på Langelinie og soldaterne var klar til at gå i land, for at modtage landets hyldest til sejrherrerne! - Mine forældre, min storesøster og jeg var inviteret ind i en lejlighed på Amagerbrogade hos mine forældres venner, hvorfra vi skulle overvære synet fra en altan på anden sal (lige ud til Amagerbrogade!). - Så kom det store øjeblik: Lange geledder af britiske tropper marcherede med musik op af Amagerbrogade. - Hvem kørte i en sort åben vogn imellem tropperne: selve ”helten” Montgomery der stod op i vognen og vinkede og gjorde honnør op til os alle på altanen. - Vi var alle stolte og beærede. Jeg husker jeg gjorde honnør til Montgomery som smilte og gjorde honnør tilbage. ”Stærkt” som de unge udtrykker det i dag. Lidt efter stoppede de lange tropper af soldater og satte sig ned for at holde hvil i lange kolonner ned af Amagerbrogade. - Soldaterne sad overfor hinanden, så der var en midtergang imellem dem. - Min storesøster og jeg gik ned mellem rækkerne bevæbnet med hver sin autografbog. Soldaterne grinte og smilte til os og gav gladeligt deres autograf. - En af briterne var særlig opfindsom syntes jeg: Han tog sit endnu sværtede geværløb fra krigens affyringer og satte det ned mod min autografbog og lavde en ring fra det sværtede løb og dernæst sin autograf. - Tro mig: Jeg var stolt som en pave!

Hverdage fulgte: små gaver var store efter at have måtte undvære dem i de ”5 forbandede år”. Jeg havde et par kammerater som kunne få tyggegummi med lakrids… Vi var alle skrup misundelige på ham, men da han kun havde et, måtte dette jo gå på omgang - Lækkert ikke?

På Skovgårdsvej i Charlottenlund,(der hvor nu Skovgårdsskolen ligger) lå Skovgården, som tyskerne ligeledes havde besat under krigen. Efter krigen havde det danske militær(så vidt jeg erindrer) overtaget ejendommen efter tyskerne. - Vi drenge havde hørt at vi kunne bestikke soldaterne med cigaretter og købe forskellige efterladenskaber efter tyskerne. - Jeg købte selv en tysk bajonet og fik gratis en lille patron med krudt i. Fy da -

Min far tømte den lille farlige ”dims” for krudt, forsølvede den og satte en kæde i den,som jeg så fik om halsen til stor misundelse for mine kammerater.

Min mor havde strikket en lille rund tophue til mig med ringe i Royal air force farver, som de mærker man så på de engelske spitfire. - Meget moderne dengang og stolt var jeg naturligvis, da man som dreng så op til disse engelske helte! - Med dette vil jeg foreløbigt slutte min beretning fra min drengetid før og efter krigen.

 
 
 
 
 
 
 
0 - Accesskey
9 - Skriv
5 - Ofte stillede spørgsmål
 
 
 

Erindringer bliver indsamlet af elever eller indsendes direkte af mennesker, der har oplevet besættelsen.
Skriv en erindring

Læs flere erindringer

 
 
 
 
 
 
 

Revision: 08/01 2010 11:35:25. www.befrielsen1945.dk © 2005. • Bund