• Indhold

Kilder til Samarbejde eller modstand - Sammenstødet mellem samarbejde og modstand

 

Kilde
TypeKildeBeskrivelseårstal
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Modstandsbevægelsen som ”Chauvinister og kommunister”?

Samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943. Det var et stort nederlag for bl.a. Socialdemokratiets ledelse. Socialdemokratiet, som havde forsvaret samarbejdet med tyskerne, stod samtidig med et forklaringsproblem over for befolkningen, som havde deltaget i augustoprøret .
Den 2. september 1943 udsendte Socialdemokratiets formand, Alsing Andersen, derfor et ”cirkulære” – en meddelelse til lederne i sit parti og i fagbevægelsen.
I meddelelsen forsvarede Andersen Socialdemokratiets og de andre store partiers politik – samarbejdspolitikken – som han beskriver som ”ansvarsbevidst” over for den danske befolkning. På samme måde beskrev Andersen modstandsbevægelsen som ansvarsløs, og som bestående af ”Chauvinister og kommunister”. (Chauvinister er et nedsættende ord for f.eks. konservative eller nationalister.)

I øvrigt:
Christmas Møller var en dansk konservativ politiker, som forlod Danmark i foråret 1942. Han tog til Storbritannien. Herfra talte han for aktiv modstand i en række radiotaler, som gennem BBC blev sendt til Danmark.
Den rigsdagsgruppe, som der tales om i teksten, er den gruppe af socialdemokrater, som var valgt til Folketinget og Landstinget.
De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg, som også nævnes, var den øverste ledelse for de danske fagforeninger. De samvirkende Fagforbund hedder i dag LO.


Efter aftale med Socialdemokratiet..
1943
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Politikerne i tyskernes fodspor?

I slutningen af september 1943 gav den illegale presse svar på tiltale til Socialdemokratiets formand.

Formanden, Alsing Andersen , havde i en meddelelse den 2. september betegnet modstandsbevægelsen som ansvarsløs og som en gruppe ”chauvinister og kommunister”. Han havde også beklaget, at den danske regering, som havde samarbejdet med tyskerne, var ophørt med at fungere på grund af augustoprøret.
Nedenfor ses uddrag af Land og Folk fra september 1943. Land og Folk var kommunisternes blad.

I øvrigt:

Goebbels var tysk propagandaminister.
Den rigsdagsgruppe, som der tales om i teksten, er den gruppe af socialdemokrater, som var valgt til Folketinget og Landstinget.
De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg, som også nævnes, var den øverste ledelse for de danske fagforeninger. De samvirkende Fagforbund hedder i dag LO.


Efter aftale med ...
(det har ikke været muligt at finde nulevende rettighedshavere til denne kilde. Oplysninger i denne sammenhæng bedes rettet til Julia Gardner, UNI-C - se kontakt).
1943
pdf-fil (Acrobat)
Tekst
Frihedsrådet 1944: Fortsæt folkestrejken!

I en uge i juni og juli 1944 kom der fuld gang i en folkestrejke i København.
Folkestrejken var startet som en folkelig protest mod besættelsesmagten på de københavnske arbejdspladser.
Modstandsbevægelsens Frihedsråd bakkede i en række opråb op om strejken. Samtidig opstillede rådet en række krav, som tyskerne skulle opfylde, før folk skulle gå tilbage til deres arbejde.
Frihedsrådets opråb blev delt ud overalt i København, mens bål og gadekampe rasede i gaderne. Folks respekt for Frihedsrådets opfordringer viste, at modstandsbevægelsen for alvor var brudt igennem i Danmark.

Nedenfor ses de to første opråb, Frihedsrådet udsendte under folkestrejken.
Læg mærke til Frihedsrådets beskrivelse af strejken og tyskernes handlinger.
Og til de krav, som optræder i de to opråb. Hvad er forskellen på opråb 1 – og opråb 2?
”Opraab nr. 2” fra 1. juli blev uddelt den 2. juli – samtidig med, at ledere fra kommuner, virksomheder og fagforeninger igennem et andet opråb forsøgte at få strejken stoppet. Det var imidlertid Frihedsrådets opråb, der blev fulgt af københavnerne.

I øvrigt:
Schalburg-korpset var et bevæbnet dansk-nazistisk korps, som bl.a. udførte terror-aktioner under besættelsen.
Spærretiden var en regel, besættelsesmagten havde indført, som forbød folk i København at bevæge rundt i byen fra kl. 8 om aftenen – indtil kl. 5 hver morgen.


2 Opraab fra Danmarks Frihedsraad, 30 juni 1944 og 1. juli 1944
Efter aftale med Frihedsmuseet.
1944